Pressemeddelelser

For pressehenvendelser, skriv på blokerboretaarnet@riseup.net, eller ring til pressetelefonen på: 52 69 14 32.

Følg os også på facebook og twitter:
Twitter: @TotalBlokade
Hashtags: #TotalProtest #TotalBlokade

 

___________Pressemeddelelse fra Bloker Boretårnet d. 10 april. 2015_______________________

KØBENHAVNERE PÅ GADEN TIL KAMP MOD SKIFERGAS

I dag, fredag d. 10 april kl 16:00, indkalder Skifergas Nej Tak, i samarbejde med initiativet Bloker Boretårnet, til demonstration i solidaritet med blokaderne i Nordjylland mod skifergas. Demonstrationen starter på Nytorv og går til Christianshavns slotplads hvor man sammen vil bygge et boretårn under parolen, “skal der bores efter skifergas i Danmark, må den første boring foregå på Christiansborg”. I dag var sjette dag med blokade af de lastbiler der bringer udstyr til borepladsen ved Dybvad i Nordjylland. Aktivisterne har blokeret for lastbilerne i op til 4 timer af gangen for at forsinke opsætningen af boretårnet så meget så muligt.

Anna Kronborg fra initiativet Bloker Boretårnet udtaler, “Den sidste uges blokader har været enormt effektive. De har forsinket Totals arbejde og samtidig skabt en masse opmærksomhed omkring problemerne ved skifergasudvinding. Vi kan ikke tillade at Total gambler med retten til rent grundvand og sætter hensynet til klimaproblemerne over styr bare for at tjene penge. Derfor har det været vigtigt at vise dem, at vi er mange der ikke er enige i deres hensynsløse jagt på nye fossile ressourcer“.

Hun fortsætter, “samtidig er det vigtigt at modstanden mod skifergasudvinding i Danmark ikke kun er et lokalt anliggende, for de mennesker der er så uheldige at bo lige klods op af en boring. Det er en problemstilling der vedrører os alle sammen. Derfor tager vi protesterne fra Nordjylland med os til København“.

Lokale fra Camp Total Protest i Nordjylland har skrevet et åbent brev der vil blive læst højt til demonstrationen i København. Her skriver de blandt andet, “Det varmer at tænke på, vi på tværs af Danmark er fælles om at passe på vores grundvand, natur, mennesker og dyr.” kl. 16:30 vil der ligeledes blive sunget de samme sange, som skifergasmodstandere i Nordjylland hver dag mødes og synger foran indgangen til borepladsen på samme tidspunkt.

Demonstrationen er blandt andet blevet slået op på facebook: https://www.facebook.com/events/1017082278319371/

 

BLOKER BORETÅRNET

I kan læse mere om Bloker Boretårnet på: blokerboretaarnet.wordpress.com hvor der også kan findes billeder fra protesterne som frit kan bruges til artikler.

Følg os også på facebook og twitter:
http://www.facebook.com/blokerboretaarnet
Twitter: @TotalBlokade, #TotalProtest

Kontakt
Bloker Boretårnet
blokerboretaarnet@riseup.net
Tlf.: 5269 1432

 

Pressemeddelelse fra Bloker Boretårnet søndag den 7. april 2015.

Aktivister fra hele landet til protest mod skifergas i Nordjylland

De sidste to dages civil ulydighedsblokader mod Totals prøveboringer efter skifergas i Dybvad i Vendsyssel vokser i styrke efter at en busfuld aktivister fra hele landet i går ankom til stedet. Blokaden i dag forventes at kunne holde hele dagen så arbejdet på borepladsen bliver umuliggjort.

Initiativet Bloker Boretårnet indkaldte tirsdag før påske til blokade mod boretårnet for at forhindre at det kommer frem til den plads hvor prøveboringen efter planen skal finde sted. ”Det er lykkes os at forsinke lastbilerne i flere timer de foregående dage, så i dag forventer vi at kunne holde blokaden til hele dagen. Total er allerede meget forsinkede med hele prøveboringsforløbet, så hvert minut tæller for dem. Jo længere vi kan blokere for lastbilerne og umuliggøre deres arbejde, des større chance er der for at hele projektet falder til jorden” udtaler Sigurd Jakobsen fra initiativet.

Opbakning fra hele landet

Indtil videre har protesterne i høj grad været drevet af lokale borgere, men efterhånden som aktiviteten på borepladsen er taget til, er der ankommet folk fra hele landet. Sigurd forklarer, ”Det her er ikke kun en lokal sag, men noget der berører os alle sammen, uanset hvor i landet vi bor. Det er vigtigt, at vi er mange der kommer andre steder fra og støtter op om de lokale protester. Klimaforandringer er et globalt problem, ikke noget der kun rammer naboerne til boretårnet.

Rita Levorsen der bor 1,5 kilometer fra borepladsen fortæller, ”Det giver en enorm kampgejst med alle de folk der kommer og støtter op om protesterne. Det er rart at, føle at det er en fælles sag og ikke bare en lokal kamp mod et multinationalt selskab. Det er jo ikke kun vores lokale grundvand her i kommunen vi skal passe på. Retten til rent drikkevand er en grundlæggende menneskeret som ikke skal forpurres, bare fordi et firma som Total vi tjene penge på den danske undergrund. Rent drikkevand er også en afgørende ressource for landbrugets afgrøder og dyr, og der kan vi jo ikke bruge flaskevand?”

I kan læse mere om Bloker Boretårnet på: blokerboretaarnet.wordpress.com hvor der også kan findes billeder fra protesterne som frit kan bruges til artikler.

Følg os også på facebook og twitter:

http://www.facebook.com/blokerboretaarnet

Twitter: @blokerboretaarnet, #TotalBlokade

Kontakt

Bloker Boretårnet

blokerboretaarnet@riseup.net

Tlf.: 5269 1432

Baggrund

Der har været lokale protester mod Totals prøveboring efter skifergas siden sommeren 2014. Tirsdag før påske begyndte boretårnet til de planlagte prøveboringer at ankomme til borepladsen i Nordjylland. Initiativet Bloker Boretårnet har indkaldt til aktioner mod Total og blokade af boretårnet når et ankommer til pladsen. Søndag d. 5 april startede blokaderne, og der har siden da dagligt været blokade af lastbiler med udstyr til borepladsen.

”Vi indkalder til blokering af Totals arbejde i Nordjylland med civil ulydighed, fordi konsekvenserne ved at lade være er for store. Vi kan ikke tillade at Total åbner muligheden for udvinding af skifergas i Danmark. Læserbreve, høringssvar og demonstrationer er åbenbart ikke nok. Hvis politikerne ikke er villige til at tage det eneste acceptable valg og stoppe al yderligere udvinding af fossil energi, må vi i stedet blokere for at det kommer til at ske,” siger Winston Nielsen fra Bloker Boretårnet.

En af de største trusler vi står overfor i dag, er den eskalerende klimakrise. En omstilling væk fra brugen af fossil energi burde derfor være af højeste politiske prioritet. Selvom en sådan omstilling er essentiel for at undgå et klima ude af kontrol, har det vist sig umuligt for politikerne at tage problemstillingen seriøst. Kortsigtet profit fra udvindingen af fossile brændsler prioriteres i dag højere end hensynet til rent drikkevand og et stabilt klima. Når politikerne således er villige til at gamble med vores fælles fremtid for at tjene penge på udvinding af skifergas, er vi nødt til at sige stop. Vi er forpligtede til sammen at markere vores modstand og kæmpe for, at udvindingen af skifergas aldrig kommer til at foregå, hverken i Vendsyssel, i Danmark eller i resten af verden.

 

Pressemeddelelse fra Bloker Boretårnet søndag den 5. april 2015.

SNIGPREMIERE PÅ SKIFERGAS-BLOKERING I NORDJYLLAND

20 aktivister fra Bloker Boretårnet har her til morgen forhindret tre lastbiler fra Total i at komme ind til skifergas-borepladsen i Dybvad.

Energiselskabet Total begyndte tirsdag den 31. marts 2015 at opsætte boretårnet som skal bruges til prøveboringen efter skifergas i Nordjylland. Bloker Boretårnet har indkaldt til blokade i starten af næste uge, men aktivister har her til morgen kl. 6 tyvstartet blokaden.

Winston Nielsen fra Bloker Boretårnet udtaler: ”Vi kan ikke længere bare se passivt til mens Total arbejder på højtryk i påskedagene.”

Anne-Marie Kristensen, der bor ved siden af borepladsen, udtaler: ”Det er dejligt at se at folk fra flere dele af landet bakker op om blokaden og vi ser frem til at endnu flere ankommer i næste uge.”

Flere har været vågne hele natten for at holde øje med Total. Winston Nielsen udtaler: ”Pludselig skulle det gå meget stærkt, vi måtte kaste os ud af sengen og spæne ned foran borepladsen for at komme før lastbilerne, men selvom vi er få, er det meget effektivt.”

To af lastbilerne har givet op og er kørt tilbage til holdepladsen i Sæby hvor de kom fra i morges.

Flere aktivister på vej

Bloker Boretårnet opfordrer alle til at komme til borepladsen i Dybvad i Nordjylland så hurtigt som muligt og bakke op om blokaden af skifergas-prøveboringen. På mandag afgår en bus en København der samler folk op på vejen.

Blokaden er her kl. 7.55 stadig i gang. Ring til 5269 1432 for yderligere info.

Baggrund

Der har været lokale protester mod Totals prøveboring efter skifergas siden sommeren 2014, og fra mandag næste uge vil der komme flere aktivister til Nordjylland. Bloker Boretårnet frygter derfor, at Total vælger at bryde reglerne for at blive færdige før de bliver mødt med større protester.

Initiativet Bloker Boretårnet har indkaldt til aktioner mod Total i den kommende uge, hvor aktivister fra hele landet opfordres til at tage til Nordjylland.

”Vi indkalder til blokering af Totals arbejde i Nordjylland med civil ulydighed, fordi konsekvenserne ved at lade være er for store. Vi kan ikke tillade at Total åbner muligheden for udvinding af skifergas i Danmark. Læserbreve, høringssvar og demonstrationer er åbenbart ikke nok. Hvis politikerne ikke er villige til at tage det eneste acceptable valg og stoppe al yderligere udvinding af fossil energi, må vi i stedet blokere for at det kommer til at ske,” siger Winston Nielsen fra Bloker Boretårnet.

En af de største trusler vi står overfor i dag, er den eskalerende klimakrise. En omstilling væk fra brugen af fossil energi burde derfor være af højeste politiske prioritet. Selvom en sådan omstilling er essentiel for at undgå et klima ude af kontrol, har det vist sig umuligt for politikerne at tage problemstillingen seriøst. Kortsigtet profit fra udvindingen af fossile brændsler prioriteres i dag højere end hensynet til rent drikkevand og et stabilt klima. Når politikerne således er villige til at gamble med vores fælles fremtid for at tjene penge på udvinding af skifergas, er vi nødt til at sige stop. Vi er forpligtede til sammen at markere vores modstand og kæmpe for, at udvindingen af skifergas aldrig kommer til at foregå, hverken i Vendsyssel, i Danmark eller i resten af verden.

 

Pressemeddelelse fra Bloker Boretårnet fredag den 3. april 2015.

FREDERIKSHAVNS KOMMUNE SVIGTER SIT ANSVAR FOR AT SIKRE AT REGLERNE FOR SKIFERGAS-PRØVEBORINGEN OVERHOLDES.

ENERGISELSKABET TOTAL HAR DEN SIDSTE UGE SYSTEMATISK BRUDT REGLER OG LØFTER FRA VVM-UNDERSØGELSEN ANGÅENDE STØJ PÅ BYGGEPLADSEN. ALLIGEVEL HAR KOMMUNEN VALGT IKKE AT GRIBE IND TRODS KLAGER FRA DE BERØRTE NABOER. DETTE SKER I FORBINDELSE MED OPBYGNING AF SKIFERGAS-BORETÅRNET I NORDJYLLAND, HVOR TOTAL MED BRUG AF KREATIVE METODER VISER, AT DE IKKE ENGANG I STARTFASEN AF PRØVEBORINGEN MED DE MEST SIMPLE KRAV OM ARBEJDSTIDER OG STØJ HAR I SINDE AT OVERHOLDE HENSYN TIL NABOER OG MILJØ.

Energiselskabet Total begyndte tirsdag den 31. marts at opsætte boretårnet som skal bruges til prøveboringen efter skifergas i Nordjylland. Allerede fra kl. 4 om morgenen begyndte Total at køre lastbiler ind på pladsen, på trods af at de ikke har tilladelse til det før kl. 6. De stoppede dog arbejdet efter at naboerne havde klaget over støjen og kommunen var blevet kontaktet.

Anne-Marie Kristensen, der bor ved siden af borepladsen, udtaler: “_Vi vågnede natten til tirsdag ved, at Total kørte lastbiler ind på borepladsen, og siden da har de gentagne gange brudt de arbejdstidsregler, de skal overholde. Dette får mig til at blive bekymret for, hvilke regler Total kan finde på at bryde senere i forhold til sikkerhed og miljøbeskyttelse.”_

I går, torsdag, brød Total igen aftalen med kommunen, da flere lastbiler ankom og de arbejdede på pladsen på en helligdag. Beboere i området har politianmeldt Total for at ikke at overholde den indgåede aftale med kommunen, den såkaldte VVM, hvor der bl.a. fremgår følgende:

Støjende aktiviteter i faserne “etablering af borepladsen” og “nedlukning af borepladsen” må kun foregå i perioden mandag-fredag 07-18 samt lørdag 07-14. Selve boringen kan foregå døgnet rundt alle ugens dage. Øvrige aktiviteter i denne fase skal dog forgå i perioden mandag-fredag 07-18 samt lørdag 07-14. (Kilde: Side 90 i VVM [1]’en )

Men denne gang ville Frederikshavn Kommune ikke gribe ind, da de var enige med Total om, at der ikke længere er tale om en etablering af borepladsen, men en prøveboring!

Anne-Marie spørger sig selv _”hvordan kan Total lave “selve borearbejdet” uden et færdig bygget boretårn?”_ Hun fortsætter: _”De øvrige dage, hvor vi har klaget til Frederikshavn Kommune over lysgener, har de taget imod klagen og ikke oplyst os om, at selve borearbejdet var i gang. Men nu har de pludselig skiftet mening. Det virker meget underligt.”_

De lokale i Dybvad får i starten af næste uge assistance fra København og andre steder i Jylland, da initiativet Bloker Boretårnet har indkaldt til aktioner mod Total og deres prøveboring.

BAGGRUND

Der har været lokale protester mod Totals prøveboring efter skifergas lige siden planen om at prøvebore blev fremlagt offentligt. Siden sommeren 2014 er protesterne taget til og der er blandt andet etableret en lokal protestlejr ved siden af borepladsen. Fra mandag næste uge vil der komme flere aktivister til Nordjylland.

Initiativtagerne til Bloker Boretårnet frygter derfor, at Total vælger at bryde reglerne for at blive færdige før de bliver mødt med større protester. Initiativet Bloker Boretårnet har indkaldt til aktioner mod Total i den kommende uge, hvor folk fra hele landet opfordres til at tage til Nordjylland.

“_Vi indkalder til blokering af Totals arbejde i Nordjylland med civil ulydighed, fordi konsekvenserne ved at lade være er for store. Vi kan ikke tillade at Total åbner muligheden for udvinding af skifergas i Danmark. Læserbreve, høringssvar og demonstrationer er åbenbart ikke nok. Hvis politikerne ikke er villige til at tage det eneste acceptable valg og stoppe al yderligere udvinding af fossil energi, må vi i stedet blokere for at det kommer til at ske,”_ siger Winston Nielsen fra Bloker Boretårnet.

En af de største trusler vi står overfor i dag, er den eskalerende klimakrise. En omstilling væk fra brugen af fossil energi burde derfor være af højeste politiske prioritet. Selvom en sådan omstilling er essentiel for at undgå et klima ude af kontrol, har det vist sig umuligt for politikerne at tage problemstillingen seriøst. Kortsigtet profit fra udvindingen af fossile brændsler prioriteres i dag højere end hensynet til rent drikkevand og et stabilt klima. Når politikerne således er villige til at gamble med vores fælles fremtid for at tjene penge på udvinding af skifergas, er vi nødt til at sige stop. Vi er forpligtede til sammen at markere vores modstand og kæmpe for, at udvindingen af skifergas aldrig kommer til at foregå, hverken i Vendsyssel, i Danmark eller i resten af verden.

Kontakt

Bloker Boretårnet

blokerboretaarnet@riseup.net

Tlf.: 5269 1432

Links: —— [1] http://frederikshavn.dk/Dokumentertilmappevisning/Bilag-Efterforskningefterskifergas/B)VVM,inkl.miljørapport.PDF

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s